Vision

Bestyrelsens visioner for Sdr. Omme Idrætscenter er at skabe et samlingspunkt for byen Sdr. Omme. Centret skal kunne rumme en meget mere bredspektret vifte af aktiviteter. De nuværende forhold imødekommer alene traditionelle idrætsformer som håndbold, fodbold, gymnastik m.v.

 

Det er målet, at byens borgere, lige fra dagplejebørn til pensionister, skal kunne gøre brug af centret. Ikke bare til fysisk udfoldelse, men også til mere kulturelle arrangementer, såsom foredrag, teater, musik og selvfølgelig også til socialt samvær.

 

Centret skal være byens omdrejningspunkt, når vi taler om fritidsaktiviteter. Det er bestyrelsens overbevisning, at såfremt vi centrerer så mange aktiviteter som muligt på et sted, vil byen opleve en mærkbar synergieffekt heraf.